send link to app

DEMOKRATI!


4.6 ( 2816 ratings )
Juegos Educación Deportes Trivia
Desarrollador LUCUS ApS
Libre

DEMOKRATI - er et aktivt undervisningsspil til mobiltelefoner, der spilles på Slotsholmen. Spillerne løber bogstavelig talt gennem demokratiets historie fra det gamle Grækenland til dagens Danmark, mens de motiveres til at udforske og samarbejde.

NB: VIRKER KUN PÅ ENHEDER, DER HAR GPS*

"DEMOKRATI" er rettet mod 6. - 9. klassetrin, og benytter Slotsholmen i København som "spilbræt".

I spillet bevæger spilleren sig rundt på området, og lærer om demokratiets historie som styreform fra det gamle Grækenland til dagens Danmark. Imens får man ligeledes et bedre kendskab til de forskellige demokratiske institutioner og mindesmærker, som Slotsholmen er rig på.

Beskrivelse
Spillet viser et kort over området, hvorpå en række punkter er vist. Spilleren egen position er også vist på kortet, sådan at man kan se, hvor man er, og hvor man kan gå hen.

Som ramme for spillet skal spilleren danne et politisk parti, og forsøge at få mandater nok til at vinde regeringsmagten. Mandaterne får man ved at løse en række forskellige opgaver rundt omkring i området. Disse opgaver kunne fx være: at svare rigtigt på spørgsmål, at se sig omkring efter bestemte bygninger eller genstande, at stemme om hvorvidt en række ord har relation til et bestemt tema eller ved at løbe hurtigt rundt til en række punkter på kortet.

Spillet er inddelt i tre forskellige missioner, der hver behandler en bestemt tidsperiode i demokratiets historie. Disse er: 1) Demokratiets græske oprindelse, 2) Revolutionernes tid og 3) Demokrati i Danmark. For at bevæge sig fra én bane til den næste skal spillerne indsamle mindst 30 mandater.

Baggrund
Indholdet er blevet til i et samarbejde mellem spildesignere og undervisere fra Amager Lille Skole og Sønderbro Skole. Spillet er udviklet med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisning, og vil kunne indgå i undervisningsforløb for såvel dansk, historie og samfundsfag.

Slotsholmen er en enestående lokalitet i Danmark: Her lagde Absalon i 1167 sin borg, der stadfæstede København som spirende magtcentrum i Øresundsregionen - og herfra har Danmark været regeret stort set lige siden. Herudover er alle tre instanser af magtens tredeling repræsenteret, i form af Statsministeriets-, Folketingets- og Højesterets bygninger.

* Man kan kende enheder, der har GPS-funktionalitet, på om de kan gå på nettet uden WiFi. Altså om det er WiFi-modellen eller 3G-modellen, der er tale om.